SÅDAN FOREGÅR FJERNHEALING

Inden healing
Fordelen ved en fjernhealing er, at den foregår hos dig selv i vante omgivelser. Inden healing har vi en snak over enten telefon eller via sms/messenger om, hvordan du har det og om der er noget bestemt, jeg skal ar-bejde med under healingen.

Jeg aftaler altid på forhånd et tidspunkt med dig og jeg sender dig altid en sms umiddelbart før jeg går i gang. Jeg starter aldrig en fjernhealing uden du ved, hvornår jeg starter. Fjernhealing varer typisk omkring 20 – 30 minutter.

Inden healingen vil det være bedst, hvis du kan finde et roligt sted at sætte eller lægge dig for at slappe godt af. Du kan evt. sætte lidt stille musik på og tænde et lys.

Under healing
Som ved fysisk healing anvender jeg også intuitiv fjernhealing, hvilket betyder, at jeg har en fornemmelse for, hvor i kroppen der er ubalance og dermed kanaliserer jeg energierne derhen.

Det er meget forskelligt, hvad man mærker under en behandling. Man kan føle varme eller kulde, man kan føle en sitrende og snurrende fornemmelse i kroppen, maven kan begynde at rumle, man kan føle en eks-trem afslappethed, man kan føle en enorm træthed – nogle falder i søvn og meget mere…

Læs mere om fjernhealing

Efter healing
Når jeg er færdig med healingen sender jeg dig en sms og sikrer mig, at alt er som det skal være. Efter hea-lingen skal du drikke rigeligt med vand. Vand formidler energien til din krop og sætter en udrensningsproces i gang kroppen. Vandet hjælper kroppen med at frigive kroppens affaldsstoffer og dermed hele processen.

Når man modtager en healing, igangsættes en proces. Det betyder, at healingsenergien arbejder videre i kroppen op til en uge efter en behandling. Healingen arbejder stærkest de første dage efter healingen hvoref-ter den gradvist aftager. I dagene efter en behandling kan du derfor opleve humørsvingninger, temperatur-svingninger, træthed, energi eller du kan opleve at en eller flere tidligere kendte gener kortvarigt blusser op igen. De psykiske og fysiske reaktioner er helt normale og et led i at genoprette kroppens balance og forsvin-der derfor igen indenfor kort tid. Samtidig aftaler vi opfølgning af healingen, som normalt er to dage efter behandlingen, sådan at energierne når at komme helt rundt i kroppen.

Opfølgning af healing
To dage efter healingen ringer jeg til dig. Vi taler om, hvordan du har det, om dine oplevelser under healingen og jeg fortæller dig om de energiblokeringer jeg har oplevet og om årsagen til ubalancen i dit energisystem. Vi aftaler ny tid, afhængig af din situationen og din tilstand . I en del tilfælde anbefaler jeg et mindre, kon-centreret forløb på 3 gange med en uges mellemrum.

Susanne Koch Larsen