OM HEALING

Healing

Healing betyder at gøre hel.

Healing og håndspålæggelse har været praktiseret i mange former op gennem historien og optræder i mange forskellige samfund.

Den teoretiske baggrund for healing er, at mange sygdomme og forstyrrelser er opstået som en ubalance i kroppens energi eller i sindet. At heale betyder at hele og skabe balance ved hjælp af energi, at bringe mennesket i kontakt med sin helhed, fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt.

Formålet med healing er altså, at genskabe balance i din krop, at åbne for de blokeringer, der har manifesteret sig i fysiske eller psykiske symptomer, og igen få energierne til at flyde frit.

Healing er med til, at du får en nemmere og bedre hverdag, at du bliver mere glad, mere positiv, at du får forløst det, som evt. blokerer, at du mærker dig selv meget mere, nemlig – at du bliver hel igen.

Alle kan lære at heale. Som nævnt er det en naturlig, kærlig og balanceret tilstand for os – og i os – ofte har vi bare glemt den. Dog er der nogen, som har lettere ved at heale end andre.

Mange kombinerer den ordinære lægelige behandling med alternativ behandling. Det kan være en rigtig god løsning og idé, at have flere muligheder i sit behandlingsforløb.

Men man behøver ikke at være syg for at modtage healing. Healing kan også anvendes til at give kroppen et energi-boost/løft ved fx eksamen, skilsmisse eller lign.

Der er ingen aldersgrænse eller negative bivirkninger ved healing.

Fjernhealing

En fjernhealing er healing, der foretages på afstand. Det betyder helt konkret, at jeg kan heale dig på afstand – vi skal således IKKE være i samme rum. Men da afstand i princippet er ikke eksisterende, så er forskellen på healing ved håndspålæggelse og fjernhealing kun måden hvorpå den formidles.

Healing med clairvoyance

Du har mulighed for at vælge healing med eller uden clairvoyance. Vi aftaler inden behandlingen hvilken form for healingen du ønsker og dermed også prisniveauet.

Efter healingen taler vi om, hvad du har oplevet under healingen og jeg vil byde ind med hvilke budskaber jeg har fået til dig fra den åndelige verden – clairvoyance – og som både kan være budskaber fra din fortid, om din nutid og om fremtidige muligheder.

Healing med de åndelige læger

Afskrift fra Soul-Movements hjemmeside ved Karina Moll

Hvem er “De åndelige læger”?

De åndelige læger er et team bestående af bl.a. læger, shamaner, naturlæger, medicinmænd og andre, der gennem tiderne er blevet betragtet som “læger”, og nu er gået over på den anden side.

Når jeg healer med de åndelige læger, er der ofte et helt team af læger til stede, med de specialer, som netop du har brug for.

Under healingen arbejder de med dine udfordringer, og når der først er åbnet, vil de arbejde med energetiske redskaber og mange tusinde års dybe visdom for at afhjælpe dine problemer, og skabe balance i såvel din fysiske, følelsesmæssige, mentale og åndelige krop.

Når de åndelige læger arbejder er energien ofte så intens, at du kan mærke, hvor de arbejder på kroppen. De budskaber, som de ofte har med, er vejledning og hjælp til dig, så du efterfølgende selv kan arbejde videre med og støtte din selvhealing og videre udvikling.

Healingen kan foregå fysisk eller online.

Hvad er en intuitiv healer

At være intuitiv healer betyder, at jeg har en fornemmelse for, hvor i kroppen der er tilstande af ubalance i dit energisystem efter at have scannet din krop først. Jeg lægger mine hænder forskellige steder på din krop og på den måde kanaliserer jeg min energi dertil, hvor der er ubalance. Healingen giver dig balance i dit energisystem og gør dig hel igen.

Som ved fysisk healing anvender jeg også her intuitiv healing i fjernhealing , hvilket betyder, at jeg på samme måde har en fornemmelse for, hvor i kroppen der er ubalance.

Tilstande, der kan afhjælpes med healing

Smerter, stress, udbrændthed, fysiske og psykiske spændinger, angst og depression, træthed, søvnproblemer, rastløshed og indre uro, problemer med mave og tarmsystem, overgangsalder, følelsesmæssige traumer og sorger samt uforklarlige symptomer og smerter, som ikke kan behandles i det traditionelle sundhedssystem – og meget mere.

Sådan foregår healing