SÅDAN FOREGÅR CLAIRVOYANCE

Jeg tilbyder forskellige former for clairvoyance.

Clairvoyance 1:1

Ved en clairvoyance 1:1 kommer du i min klinik.

Du får en kort orientering om, hvordan jeg arbejder, da clairvoyante vejledere arbejder forskelligt

Jeg modtager budskaber til dig fra den åndelige verden. Det kan være om din personlighed og forskellige temaer som arbejde, helbred, familie, økonomi, kærlighed, bolig, spiritualitet og meget mere.

Afslutningsvis vil du have mulighed for at stille spørgsmål og jeg opsummerer de væsentligste ting, der er sagt

Da det som nævnt er guider fra den åndelige verden, der leverer budskaber, kan jeg ikke på forhånd sige, hvordan clairvoyancen udformer sig. Som hovedregel modtager du de budskaber du netop nu har brug for at høre.

Da clairvoyante vejledere ikke blot benytter klarsynet, men som regel en blanding af klarsyn, klarhørelse og klarfølelse i rådgivningen – kan en clairvoyance 1:1 ofte dykke dybere og fortælle dig mere. Clairvoyancen foregår i en rolig og afslappende atmosfære under hensyn til din situation og dit behov.

Clairvoyance til par

Clairvoyance til par foregår ligeledes i min klinik. Inden vi går i gang med clairvoyancen, fortæller jeg jer, hvordan jeg arbejder, da clairvoyante vejledere arbejder forskelligt.

Med par forstås f.eks. ægtefæller / kærester, forældre med større og/ eller voksne børn, kolleger og forretningspartnere.

Formålet med clairvoyance til par er at få klarlagt hinandens synspunkter i forbindelse med konflikter, udfordringer, at få klarlagt forskellige, uhensigtsmæssige mønstre og at bringe relationen i balance. Det kan f.eks. være uenighed om børn, rollefordeling i hjemmet, arbejdsmæssige opgaver og samarbejdspartnere.

Under clairvoyancen samarbejder jeg med den åndelige verden og på den måde give jer nogle redskaber til at blive bedre til at håndtere konflikter og modgang, til at ændre jeres handlemønstre samt redskaber til at kvalificere jeres indbyrdes kommunikation.

Telefon – og online clairvoyance

En telefonisk eller en online clairvoyance fungerer som en clairvoyance 1:1 på trods af fysisk afstand. Budskaberne fra den åndelige verden modtages uden videre og der er ikke forskel på kvaliteten af budskaberne.

Telefon – og online clairvoyance kan være relevant for dig, der er ude og rejse, bosiddende i udlandet eller hellere vil sidde i vante omgivelser hjemme.

Spirituel vejledning

Spirituel vejledning foregår i min klinik.

Privatpersoner

I modsætning til en ”almindelig” clairvoyance, hvor jeg samarbejder med flere af dine guider fra den åndelige verden samtidig,  adskiller den spirituelle vejledning sig ved, at jeg i denne disciplin identificerer din mest aktive guide og formålet med guidens tilstedeværelse i dit liv lige nu.

Under spirituel vejledning modtager du en kærlig reminder om et eller flere fokusområder, der har betydning for dig. Det kan f.eks. være vejledning til dagligdagen, vejledning til personlig udvikling, spirituelle potentialer og meget mere.

Jeg giver dig vejledning i hvordan du selv kan genkende og arbejde med guiden. Når din guide er hos dig, er du ikke i tvivl og dermed heller om årsagen til at denne kommer frem.

”Almindelig” clairvoyance og spirituel vejledning kan desuden fint komplimentere hinanden.

Virksomhedsejere

Jeg giver dig spirituel vejledning med henblik på udvikling eller afklaring af din virksomhed.  Vejledningen kan gå lige fra din spirende virksomhed til din lukningstruet virksomhed. Du vil have glæde af spirituel vejledning, når din virksomhed står overfor en forandring/udfordring og hvor du skal træffe svære og vigtige beslutninger.

Du har brug for nye indgangsvinkler i problemstillinger.

Du skal tage stilling til personaleforhold.

Du overvejer at købe eller sælge en virksomhed.

Spirituel vejledning giver dig således et overblik over din virksomheds nuværende og fremtidig situation og om virksomhedens udvikling og potentialer.

Læs mere om clairvoyance

Susanne Koch Larsen