OM HEALING

Healing

Healing foregår fysisk i min klinik eller som fjernhealing,

Healing betyder at gøre hel.

Healing og håndspålæggelse har været praktiseret i mange former op gennem historien og optræder i mange forskellige samfund.

Den teoretiske baggrund for healing er, at mange sygdomme og forstyrrelser er opstået som en ubalance i kroppens energi eller i sindet. At heale betyder at hele og skabe balance ved hjælp af energi, at bringe mennesket i kontakt med sin helhed, fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt.

Formålet med healing er altså, at genskabe balance i din krop, at åbne for de blokeringer, der har manifesteret sig i fysiske eller psykiske symptomer, og igen få energierne til at flyde frit.

Healing er med til, at du får en nemmere og bedre hverdag, at du bliver mere glad, mere positiv, at du får forløst det, som evt. blokerer, at du mærker dig selv meget mere, nemlig – at du bliver hel igen.

Mange kombinerer den ordinære lægelige behandling med alternativ behandling. Det kan være en rigtig god løsning og idé, at have flere muligheder i sit behandlingsforløb.

Men man behøver ikke at være syg for at modtage healing. Healing kan også anvendes til at give kroppen et energi-boost/løft ved fx eksamen, skilsmisse eller lign.

Der er ingen aldersgrænse eller negative bivirkninger ved healing.

 

Intuitiv spirituel healing

Er en dybtgående og helende proces, der bruger intuition og spirituelle metoder til at genoprette balance og harmoni i både krop, sind og ånd.

Denne form for healing involverer energihealing, chakra-afbalancering, meditation og andre spirituelle teknikker for at frigøre blokeringer og lindre ubalancer.

Jeg arbejder med min intuition og sensitivitet for at identificere ubalancer i kroppens energifelter. Gennem denne indsigt kan jeg frigøre blokeringer og skabe en harmonisk balance, som ikke kun påvirker det fysiske, men også det følelsesmæssige og åndelige velbefindende. Det er en holistisk tilgang, der anerkender den dybe forbindelse mellem vores forskellige aspekter og søger at styrke dem.

Denne healingform er unik og individuel, idet den tilpasses den enkeltes behov og åbenhed over for processen. Intuitiv healing kræver en vilje til at dykke ned i sit indre og arbejde med de udfordringer, man står overfor. Det handler om at forbinde med sin indre visdom og intuition for at fremme helbredelse på alle niveauer.

 

Healing med clairvoyance

Du har mulighed for at vælge healing med eller uden clairvoyance. Vi aftaler inden behandlingen hvilken form for healingen du ønsker og dermed også prisniveauet.

Efter healingen taler vi om, hvad du har oplevet under healingen og jeg vil byde ind med hvilke budskaber jeg har fået til dig fra den åndelige verden – clairvoyance – og som både kan være budskaber fra din fortid, om din nutid og om fremtidige muligheder.

Healing med de åndelige læger

Healingen kan foregå fysisk eller online.

De åndelige læger er et team bestående af bl.a. læger, shamaner, naturlæger, medicinmænd og andre, der gennem tiderne er blevet betragtet som “læger”, og nu er gået over på den anden side.

Når jeg healer med de åndelige læger, er der ofte et helt team af læger til stede, med de specialer, som netop du har brug for, f.eks. læger, shamaner, med

Under healingen arbejder de med dine udfordringer, og når der først er åbnet, vil de arbejde med energetiske redskaber og mange tusinde års dybe visdom for at afhjælpe dine problemer, og skabe balance i såvel din fysiske, følelsesmæssige, mentale og åndelige krop.

Når de åndelige læger arbejder er energien ofte så intens, at du kan mærke, hvor de arbejder på kroppen. De budskaber, som de ofte har med, er vejledning og hjælp til dig, så du efterfølgende selv kan arbejde videre med og støtte din selvhealing og videre udvikling.

“Healingen” kan opleves meget forskelligt fra gang til gang. Healingen opleves ofte meget tydelig kropsligt.

Nogle personer har behov for flere healinger efter hinanden. Det er op til dig at mærke efter i din krop, om den trænger til mere for at opnå den fulde effekt.

 

Tilstande, der kan afhjælpes med healing

Smerter, stress, udbrændthed, fysiske og psykiske spændinger, angst og depression, træthed, søvnproblemer, rastløshed og indre uro, problemer med mave og tarmsystem, overgangsalder, følelsesmæssige traumer og sorger samt uforklarlige symptomer og smerter, som ikke kan behandles i det traditionelle sundhedssystem – og meget mere

Sådan foregår healing

Susanne Koch Larsen