Stress, et folkesundhedsproblem

Mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget. Der findes ikke pålidelige tal for konsekvenserne heraf, men flere hundrede tusinde mennesker har genererende stresssymptomer og har derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdom og for at få forværring af en i forvejen bestående sygdom.

Hvad er stress?

Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende.

Der er altså tale om et samspil mellem omgivelser og individ samt en belastning, der har en sådan størrelse, at den har konsekvenser for individets velbefindende.

Stress er altså ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en belastning. Om belastningen eller stresstilstanden giver helbredsmæssige konsekvenser afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden

  • Belastningens styrke og varighed
  • Hvorledes belastningen opleves og vurderes af den stressramte
  • Personlige og miljøbestemte ressourcer hos den stressramte
  • Hvordan den stressramte håndterer belastningen
  • Hvilken grad af fysiske reaktioner og symptomer, belastningen medfører
  • Sygdomsfølsomhed hos den stressede.

Eksempler på belastninger, der kan medføre en stressbetinget helbredssituation

Katastrofer, krigshandlinger, dødsfald hos pårørende, skilsmisse, trusler, lav grad af indflydelse på sin arbejdssituation, dårligt socialt netværk, manglende anerkendelse for egen indsats i arbejdet.

Alle får forskellige grader af symptomer, når vi er stressede. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven eller bliver anspændte og får hovedpine, andre får mere psykiske symptomer og bliver triste. Atter andre får mere adfærdsmæssige symptomer som for eksempel søvnløshed. Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, at der er noget galt og at vi bør gøre noget.

Symptomer

Vi får alle forskellige grader af symptomer, når vi er stressede. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven eller bliver anspændte og får hovedpine, andre får mere psykiske symptomer og bliver triste. Atter andre får mere adfærdsmæssige symptomer som for eksempel søvnløshed. Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, at der er noget galt og at vi bør gøre noget.

De hyppigste stresssymptomer:

Fysiske symptomer

Indre uro, hovedpine, hjertebanken, mavesmerter, nedsat potens, vægttab, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom,

Psykiske symptomer

Ulyst, træthed, irritabilitet, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, angst, nedsat humoristisk sans, depression

Adfærdsmæssige symptomer

Søvnløshed, uengagerethed, hyperventilation, aggressivitet, nedsat præstationsevne, ubeslutsomhed, brug af stimulanser, øget sygefravær

Selvom man er kommet ind i en langvarig stresstilstand med mange symptomer og vanskelighed ved at klare det daglige, er fremtidsudsigterne lyse. Det er vigtigt at slå fast, at stress ikke er en kronisk tilstand. Får man ændret sin situation, så belastningerne mindskes, svinder symptomerne og de fleste bliver faktisk klogere på sig selv og de faktorer, der medfører stress under et sådant forløb.

Emner indenfor stress

  • Stress, et folkesundhedsproblem - Mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget. Der findes ikke pålidelige tal for konsekvenserne heraf, men flere hundrede tusinde mennesker har genererende stresssymptomer og har derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdom og for at… Læs mere

Susanne Koch Larsen

Jeg vidste fra mit 15. år, hvor min morbror, som var bibliotekar, kom på besøg med sit erhvervskartotek, at jeg ville være socialrådgiver. Og sådan blev det.

Med min baggrund som socialrådgiver gennem 42 år har jeg derfor hele mit arbejdsliv arbejdet med mennesker, der på den ene eller anden måde har haft det svært og har haft brug for hjælp. Det har været f.eks. været syge, misbrugere, flygtninge og indvandrere, udsatte børn og unge, handicappede og kriminelle mennesker.