Søvn – Hvad er søvnproblemer?

Alle kender fornemmelsen af at sove dårligt. Men hvis man spørger folk, hvad de egentlig mener med ‘dårlig søvn’, dækker det over vidt forskellige ting. Nogle gange drejer det sig blot om variation i søvnbehovet. Søvnforskere arbejder derfor med en opdeling af søvnproblemer i hovedgrupper, som gør det lettere at finde årsagen og dermed den rigtige behandling.

Her er mere tekst skrevet…

Opdeling af søvnproblemer

Insomni

Når man ikke kan sove: Her er problemet grundlæggende, at man ikke kan sove. Nogle kan ikke falde i søvn. Andre vågner tidligt eller mange gange i løbet af natten. Oftest har folk også en subjektiv følelse af at sove dårligt, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har behov for at sove i løbet af dagen.

Hypersomni

Når man sover for meget: Hypersomni betyder egentlig, at man sover for meget. Selvom man sover mange timer om natten, er man stadig ikke udhvilet og falder nemt i søvn i løbet af dagen. Derudover findes en række sjældnere søvnforstyrrelser.

Hvad skyldes søvnproblemer?

Årsager til insomni

Der kan være mange årsager til, at man ikke kan sove. Når problemet kun har varet kort tid, taler man om akut insomni, hvis problemet har varet mere end to til fire uger taler man om kronisk eller langvarig insomni. Akut insomni skyldes oftest stress, det kan være, fordi man skal til eksamen, eller fordi man er bekymret over sit liv. Sorg- og krisereaktioner kan også give akut søvnløshed. Kronisk insomni kan have en række årsager.

En almindelig årsag til langvarige søvnproblemer er depression , og det er derfor specielt vigtigt at undersøge eventuelle psykiatriske lidelser. Smertetilstande, hjertesygdomme , kløe, og natlig vandladning kan også forstyrre søvnen.

Medicin og koffein

En del medikamenter giver søvnproblemer, og lægen bør vurdere, om patienten kan skifte præparat, eventuelt ændre tidspunkt for medicineringen. Kaffe indeholder et stof (koffein), som er et aktiverende middel. Patienter med søvnproblemer bør derfor undgå kaffe og andre koffeinholdige produkter (te, cola) efter klokken 17.

Årsager til hypersomni

Abnorm træthed og trang til at sove i løbet af dagen kan skyldes en lang række sygdomme: blodmangel, lungesygdomme, hjertesygdomme og kræft er nogle af de vigtigste. Også psykisk sygdom kan give abnorm trang til at sove. Ved søvnapnøe skyldes trætheden om dagen, de forstyrrelser i søvnen, som mange små pauser i vejrtrækningen om natten giver. Narkolepsi er en sygdom, hvor man pludselig får en uimodståelig trang til at sove. Ofte falder folk i søvn midt i en samtale eller anden aktivitet. Udover søvntrangen er narkolepsi kendt for, at man pludselig kan falde sammen, fordi al muskelkraft forsvinder.

Forstyrrelser i døgnrytmen

Problemer med døgnrytmen kan både give insomni og hypersomni. Her findes nu nye behandlingsmulig-heder, såsom lysbehandling og melatonin. Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange med søvnproblemer der har et døgnrytmeproblem, men nyere viden kan tyde på, at dette er hyppigere end tidligere antaget. Specielt almindeligt er det sandsynligvis hos ældre, som har let ved at vågne meget tidligt om morgenen. Her vil lysbehandling måske kunne forlænge søvnen med en til to timer. Også yngre personer, særligt teenagere, kan lide af døgnrytmeforstyrrelser. Typisk kan de unge have store problemer med at falde i søvn før klokken to til tre om natten og er umulige at få op om morgenen. Dette kan dreje sig om såkaldt forsinket søvnfasesyndrom. Den antagelig bedste behandling for en sådan tilstand er lysbehandling og/eller melatonin. Sovemidler bør undgås. Behandlingen bør rettes mod hovedårsagen og tilpasses hver enkelt patient.

Andre årsager

Af og til finder man ingen speciel grund til søvnproblemerne. Specielt kan dette gælde patienter med langvarige søvnløshed. Behandlingen vil da være noget anderledes, men alligevel kan mange hjælpes.

Råd om god søvn

Her følger generelle råd om god søvn. Rådene søger at:

  • sikre at søvnbehovet bliver opfyldt omkring naturlig søvntider
  • respektere døgnrytmen
  • undgå høj aktivitet om aftenen og natten.

Det er en forudsætning, at søvnproblemerne ikke er symptom på sygdom, som skal behandles. Hvis du er i tvivl bør du kontakte din læge.

Råd for at bevare en god døgnrytme

Stå op på omtrent samme tid hver dag, også i ferierne. Få mindst en halv time med dagslys, helst tidligt om morgenen, og inden to timer efter at du er stået op. Undgå stærkt lys, hvis du skal op om natten.

Råd for at reducere aktivitet om aftenen og natten

  • Undgå kaffe, te og cola efter klokken 17. Rygning forstyrrer også søvnen.
  • Undgå kraftig motion de sidste timer før sengetid.
  • Undgå at være sulten eller at indtage et stort måltid ved sengetid.
  • Brug soveværelset til at sove i, ikke til arbejde.
  • Gå i seng på samme tid hver aften/stå op på samme tid om morgenen.
  • Sørg for mørke, ro og moderat temperatur i soveværelset. Kig ikke på uret, hvis du vågner om natten.
  • Lær en afspændingsteknik, brug den hvis du vågner.
  • Afsæt en ‘problemtime’ om eftermiddagen/tidlig aften, hvor du tænker dine bekymringer og problemer igennem.
  • Undgå at tage bekymringer/problemer med dig i seng.
  • Undgå brug af sovemidler.
  • Sovemidler kan ved langvarig brug forstyrre søvnen og løser ikke dine søvnproblemer.

Brug af alkohol som sovemiddel frarådes. Alkohol kan gøre det lettere at falde i søvn, men giver urolig søvn med mange opvågninger, natlig vandladning og dårlig søvnkvalitet.

Baseret på en tekst af Poul Jennum, overlæge dr. med. Kilde: Netdoktor.dk

Susanne Koch Larsen

Jeg vidste fra mit 15. år, hvor min morbror, som var bibliotekar, kom på besøg med sit erhvervskartotek, at jeg ville være socialrådgiver. Og sådan blev det.

Med min baggrund som socialrådgiver gennem 42 år har jeg derfor hele mit arbejdsliv arbejdet med mennesker, der på den ene eller anden måde har haft det svært og har haft brug for hjælp. Det har været f.eks. været syge, misbrugere, flygtninge og indvandrere, udsatte børn og unge, handicappede og kriminelle mennesker.