Allergi og astma

Når man har allergi, overreagerer kroppens immunforsvar over for stoffer, som normalt ikke volder problemer. Disse stoffer kaldes allergener. Det kan for eksempel være pollen, dyrehår fra kæledyr, husstøvmider, fødevarer eller tilsætningsstoffer.

Har du symptomer på allergi?

Pludselig begynder næsen at stoppe, øjnene klør og tårerne løber. Det kan svide i luftvejene, og du kan også få besvær med at trække vejret. Drejer det sig om noget, du har spist, kan svælget klø umanerligt meget.

Hvad er astma?

Hvis du har allergi, er du også i risikozonen for at få astma. Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne. Tilstanden har intet med bakterier at gøre.

Allergisk astma skyldes næsten altid indånding af allergener, som virker allergisk på luftvejsslimhinden. Det vil typisk være dyrehår, støvmider, svampesporer eller pollen. Fødevarer udløser sjældent allergisk astma.

Har du symptomer på astma?

Symptomer på astma er gentagne anfald af åndenød, hoste, trykken i brystet eller hvæsende/pibende vejrtrækning og giver symptomer, der strækker sig fra lettere gener til alvorlige og i sjældne tilfælde at være livstruende

Hvilke er de mest almindelige allergiformer?

Man kan overordnet dele de fleste allergier ind i tre hovedgrupper:

Her kan du se de typiske symptomer inden for de mest almindelige allergiformer.

Luftvejsallergi Fødevareallergi Kontaktallergi
Gentagne nysen Forværring af eksem Kløe på huden
Tilstoppet næse Kløe i mund og hals Eksem
Kløe i næse og øjne Diarré, opkast, forstoppelse Blærer, sår
Løbende næse og øjne Høfebersymptomer Tyk og tør hud, der skaller
Træthed, dårlig søvn

 

Krydsallergi

Nogle pollenallergikere får allergiske symptomer, når de spiser bestemte fødevarer. Det kaldes krydsreaktion eller krydsallergi. Symptomerne kommer, fordi kroppen ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer, som er i pollen og de stoffer, som er i bestemte fødevarer.

Hvorfor får flere allergi?

Antallet af personer med allergi er de seneste 50 år steget betydeligt hos både børn og voksne i Danmark og i hele den vestlige verden. I dag har ca. 1 mio. danskere allergi, men antallet af allergikere anslås ifølge Statens Institut for Folkesundhed til at stige til 1,7 mio. i 2020.

Der findes mange teorier om, hvorfor der er kommet flere allergikere. Men det øgede antal allergikere er sandsynligvis et kompliceret samspil af forskellige genetiske, kostmæssige og miljømæssige faktorer, som du kan se her:

  • Mere tid tilbragt indendørs
  • Overvægt
  • Rygning
  • Mere forarbejdet kost
  • Øget pollenpåvirkning
  • Ældre førstegangsfødende

Hvordan behandles allergi medicinsk

Der findes forskellige behandlinger for dine allergisymptomer, som skyldes pollen, støv, kæledyr eller svampesporer. Hvilken behandling, der er bedst, er afhængig af sværhedsgraden og symptomerne af din allergi. Nogle kan nøjes med håndkøbsprodukter, mens andre er nødt til at få ordineret receptpligtig medicin af lægen for at slippe for generne. Nogle behandlinger virker hurtigt – andre har en mere forebyggende effekt. Spørg din læge til råds for at finde den behandling, der virker bedst på dig.

Medicintyper

  • Antihistaminer, som findes både i næsespray, øjendråber og tabletter. Nogle fås i håndkøb, og andre er receptpligtige.
  • Binyrebarkhormon, som også kaldes også steroider. Stoffet dannes også i kroppen i binyrerne – deraf navn I meget alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at anvende binyrebarkhormon som tabletbehandling eller som indsprøjtninger i en kort periode.
  • Cromoner, som er en forebyggende behandling og som findes både i øjendråber og i næsespray – og kan købes i håndkøb eller fås på recept.
  • Kombinationsbehandling, en næsespray, som er en kombination af antihistamin og binyrebarkhormon og kun findes på recept.
  • Allergivaccination/immunterapi Hvis du har fået allergi overfor pollen eller kæledyr er det også muligt at blive vaccineret – også kaldet immunterapi. Igennem 3 – 5 år får du løbende injektioner med det stof, du ikke kan tåle. På den måde vænner din krop sig gradvist til det allergifremkaldende stof

 

Kilde: Allergiguiden

Emner indenfor allergi og astma

  • Behandling for græspollen allergi - Udtalelse fra Lasse Hesselkilde, Hesselkilde Anlæg. Lasse Hesselkilde Jeg havde været allergisk overfor græspollen i 20 år. Mit liv var en forbandelse et par måneder hver sommer, både fysisk og psykisk og med græspollen allergi hang mit arbejde som anlægsgartner slet ikke sammen med mine udendørsprojekter. Fysisk havde jeg symptomer som nysen, kløe og røde… Læs mere

Susanne Koch Larsen

Jeg vidste fra mit 15. år, hvor min morbror, som var bibliotekar, kom på besøg med sit erhvervskartotek, at jeg ville være socialrådgiver. Og sådan blev det.

Med min baggrund som socialrådgiver gennem 42 år har jeg derfor hele mit arbejdsliv arbejdet med mennesker, der på den ene eller anden måde har haft det svært og har haft brug for hjælp. Det har været f.eks. været syge, misbrugere, flygtninge og indvandrere, udsatte børn og unge, handicappede og kriminelle mennesker.